Guide: 3 ting nybagte forældre har brug for

For de fleste forældre er den første tid med et nyfødt barn en udfordrende periode med søvnløse nætter, gylp og utallige bleskift. Derfor giver vi dig her 3 forslag til, hvordan du kan bringe et smil frem på de nybagte forældres læber med bl.a. et lykønskningskort.

Skriv søde ord i et fint dåbskort

Hvem siger, at et dåbskort absolut skal gives til en barnedåb? I dag døber færre og færre forældre deres børn og holder i stedet en navngivningsfest. Derfor behøver du dog ikke at holde dig tilbage med at give forældrene et sødt dåbskort, eller lykønskningskort, med et fint motiv, selvom der ikke er tale om en decideret dåb. I kortet kan du fortælle forældrene, hvor glad du er på deres vegne, eller hvad du ser frem til at opleve sammen med den lille ny.

Forær lækre hjemmelavede retter til fryseren

At have færdiglavede retter i fryseren er guld værd for enhver forælder, der har travlt og underskud på søvnkontoen – og det må siges at være tilfældet for nybagte forældre. Så lav en ekstra portion af din lækre lasagne eller dine saftige frikadeller, næste gang du står i køkkenet, stil det foran forældrenes dør og ring på. Vejen til hjertet går som oftest gennem maven, og forældrene vil elske dig for din søde gestus.

Tilbyd at passe baby

De søde små er ikke til at modstå, så hvorfor ikke tilbyde at gå en lang tur i barnevognen, mens forældrene tager en velfortjent lur? Så kan du tilbringe en hyggelig gåtur med dikkedik og pludren, og forældrene kan få fornyet energi. Lykønskning til nybagte forældre kan foregå på flere forskellige måder – det er bare om at vælge hvilken.