Legetøj der styrker barnets udvikling

Legetøj der styrker barnets udvikling

Legehimlen.dk er en butik og online shop, der forhandler legetøj. Den fysiske butik ligger i byen Hjerm, som ligger imellem Holstebro og Struer. Teamet bag Legehimlen.dk har fokus på børns fantasi, leg og udvikling. Dette kommer til udtryk gennem det store udvalg af forskellige typer legetøj til børn i alle aldre.

Nøgleordene når det gælder om hvilket legetøj der bliver en del af sortimentet, er kvalitet og udvikling. Udvikling skal forstås på den måde, at børn ikke kun har det sjovt når de leger sammen eller alene. Barnet udvikler sig enormt meget gennem leg, og det er derfor en fordel at barnet har mulighed for at lege med legetøj, der styrker dets udvikling på forskellige områder. Dette betyder, at når Legehimlen.dk udvælger legetøj, tages der udgangspunkt i områderne finmotorik, grovmotorik, musikalitet og kreativitet.

Når det gælder sidstnævnte område – kreativitet – er tanken at barnet gennem kreativ leg skal have mulighed for at skabe, og derved udvikle sin fantasi. Dette kan også være med til at udvikle barnets evne til at løse problemer. Kreativ leg i de tidlige år tjener således mange formål. I denne kategori finder du bl.a. malebøger, klistermærker og sæt, hvor barnet bl.a. kan lave sin egen dyremaske.

Endnu et område, hvor barnet i de tidlige år lærer meget, er fysisk aktivitet. Dette kan f.eks. foregå på en cykel eller et løbehjul, som i høj grad er med til at udvikle og styrke barnets balance og kropsbevidsthed. Legehimlen.dk har samlet et udvalg af cykler, løbehjul og gåcykler til de allermindste. Du finder bl.a. et udvalg af løbehjul og cykler fra det tyske mærke Puky. Cykler og løbehjul fra Puky er udviklet således at de møder børnenes behov, der hvor de er i forhold til deres alder. Det vil bl.a. sige, at løbehjulene er udstyret med skridsikkert trinbræt og sikkerhedshåndtag. Cyklerne er ergonomisk korrekte og gåcyklerne kan anvendes indenfor.