Øg trygheden og sikkerheden i dit nærmiljø med hjertestartere

Teknologien og lægevidenskaben er så avanceret i dag, at man kan redde mange af de mennesker, der får hjertestop, ved hjælp af hjertestartere. Problemet er blot at der ikke altid er en hjertestarter i nærheden, og jo længere tid der går fra anfaldets start, jo mindre bliver chancen for at redde den ramte.

Derfor er der de seneste år kommet stor fokus på at udbrede viden om førstehjælp og om hvor de nærmeste hjertestartere er. Men der er stadig områder, der mangler hjertestartere, og derfor har brug for at opmærksomheden øges yderligere. Har du en privat virksomhed kan du øge dine medarbejderes tryghed ved at investere i en hjertestarter til jeres arbejdsplads.

Hvis du blot er ansat på en arbejdsplads, hvor du har bemærket at der ikke forefindes en hjertestarter, kan du tage dette op med din chef. Der er flere projekter, som giver tilskud til hjertestartere, men det kræver at nogen tager initiativet først.

Når du skal sætte en hjertestarter op, kan det være en fordel at overveje at gøre det udendørs eller i et offentligt tilgængeligt område. Dette sørger for at andre kan tilgå hjertestarteren, selv når arbejdspladsen er lukket. Du bør i øvrigt sørge for at orientere dine medarbejdere om hjertestarterens placering, så de kan reagere hurtigt på et eventuelt anfald blandt deres kolleger.

Hvordan fungerer en hjertestarter?

En hjertestarter består blandt andet af to stødpuder, som kan oplades på kort tid. Stødpuderne anvendes til at give elektriske stød til hjertet. Dette kan hjælpe med at ’genstarte’ hjertet eller blot få det til at slå regelmæssigt, hvis det er faldet ud af rytme. Det er vigtigt at man sætter sig ind i brugen af den enkelte hjertestarter før man påbegynder redningen, fordi de enkelte maskiner kan afvige fra hinanden.

Fælles for alle hjertestartere er dog at de indeholder en instruktion og er lette at bruge, selv for dem som ikke har taget et førstehjælpskursus. Det at I får anskaffet en hjertestarter kan dog være en glimrende anledning til at give dine medarbejdere et førstehjælpskursus, hvis det er længe siden de har fået et sidst.

Hjertestartere varierer meget i pris, og der er mange forskellige producenter. Derfor kan du med fordel sætte dig ind i hvilke producenter, der tilbyder de mest pålidelige maskiner, inden du køber. Det er en gave til din virksomhed og til dine medarbejderes tryghed at investere i en hjertestarter, så orienter dig om mulighederne allerede i dag!