Sådan får du det perfekte lager

Du er måske lige startet op selvstændigt. Eller måske har du bare fundet, at din lagerteknik ikke ligefrem er den bedste. Uanset hvad så er du kommet til det rette sted. Det er super vigtigt at du har styr på dit lager. Det kan nemlig gå hårdt udover dine kunders oplevelse, hvis ikke de modtager den rigtige varer, eller der opstår forsinkelser. Her får du en guide til, hvordan du får styr på dit lager, så du ikke mister overblikket over det.

Organisering, organisering og mere organisering
For at din lagerstyring er helt i top, så er det ekstremt vigtigt, at du har organiseringen i orden. På den måde bliver det både nemmere at kontrollere, styre og overskue dit lager, hvilket i sidste ende gør din arbejdsgang nemmere. Sørg altid for at alting har en fast plads, så der ikke ligger og flyder produkter over det hele. Så slipper du for at lede forgæves efter produkter, som der står du har på lager. Det er ekstremt vigtigt, at du tænker over hvad indholdet er i dine produkter, før du finder en plads til dem. Er der nogen som skal have varme eller kulde? Er der nogen som skal ligge tørt og ikke må få fugt? Du kan løse rigtig meget organisering med en billig lagerreol. Her kan du dedikere hver enkelt hylde til at bestemt produktkategori. Hvis ikke du har så mange forskellige kategorier endnu, så kan du godt putte dem på samme hylde, men sørg for at produkterne ligger i separate kasser. Sæt mærkat på kasserne, så du altid ved, hvor du skal finde produkterne, uden at du skal bøvle med at tage kasserne ned.