Sådan skabes drømmehaver

Sådan skabes drømmehaver

Drømmehaven. Hvor mange mennesker drømmer ikke om at have den perfekte have? Et rekreativt område, hvor man kan trække sig tilbage i hængekøjen, grille om sommeren eller bare slænge sig i havemøblerne, når man trænger til det.

Men før man kan nå så langt, så skal man have overvejet alle områder af havens beskaffenhed, fra bund til næsten top, hvis man vil ende med det ønskede resultat.

Med bunden mener vi selvfølgelig underlaget i haven. Du behøver selvfølgelig ikke udelukkende have det samme underlag i hele din have, for det er jo det fabelagtige ved at skabe drømmehaver: Man bestemmer helt selv, hvordan alle detaljer skal tage sig ud.

Hvis du ønsker græs, fliser, grus, flis eller et helt femte underlagt i drømmehaven, så vælger du bare det.

Hvordan med de ydre rammer ud til vejen, naboen eller marken? Man siger jo netop, at græsset er grønnere på den anden side, men skal “den anden side” være en mur, hæk eller anden beplantning, hvor naboen kan kigge misundeligt over på din flotte have?

Der er også praktiske foranstaltninger at dække ind i ens drømmehave i den sammenhæng, for måske ligger din grund ud til lettere støjende omgivelser, hvorfor det kan være relevant for dig at have afskærmning, der dæmper for eventuelle støjgener.

Måske ejer du også en have, der skråner en anelse eller på anden måde gør, at der ophober sig vand efter større regnskyld, så det kan være en god idé at have indlagt dræn i haven til at tage sig af regnmængderne.

Men før du hovedkuls kaster dig ud i at plante hække eller anlægge græsplæner, så skal du forud have lagt en plan for, hvad der kan lade sig gøre. Det er nødvendigt med en opmåling, budgetplanlægning og gerne en rådføring med en anlægsgartner eller andre eksperter på området til at skabe din drømmehave.