Velvære fra Karmameju

Velvære fra Karmameju

Karmameju er et helt vidunderligt dansk brand, som kvinden Mette Skjærbæk står bag. Naturlig skønhed har altid optaget Mette, som har arbejdet som model i hele verden og derfor har stor erfaring med hudpleje, sundhed og kropspleje. Da Mette ikke kunne finde netop den pleje til krop og sind, som hun selv efterspurgte på det danske marked, så kom ideen om Karmameju til hende.

Pleje til sjæl og krop

Karmameju er karakteriseret ved at være resultatorienteret hudpleje, der også appelerer til sanserne med sine aromatiske dufte og beroligende egenskaber. Det er en serie naturlig hudpleje, som afspejler Mettes kærlighed til naturlig skønhed, sundhed og et positivt livssyn. 

Huden er kroppens største organ og Mettes mission med Karmameju er, at give os danskere mulighed for at pleje og ære dette organ bedst muligt. 

Skønt design

Ikke nok med at indholdet i alle produkterne fra Karmameju plejer huden og stimulerer sanserne – de er også skønne at se på og gør sig aldeles godt på badeværelseshylden. Designet er enkelt og nordisk med et feminint strejf. De forskellige serier bærer forskellige farver, så man let kan se, hvad der passer sammen. 

Til dig og dine veninder  og din mand

Produkterne fra Karmameju er ren selvforkælelse. Har du brug for lidt ekstra kærlighed til din krop i løbet af vinteren kan det anbefales at prøve de skønne aromaterapeutiske olier eller cremer. Ansigtsplejen udgør en effektiv og vidunderligt duftende hverdagsrutine, som uden tvivl vil lade dig gå ud om morgenen med et lidt bredere smil på læben end sædvanligt. Disse mange gode egenskaber gør også produkterne fra Karmameju til skønne værtindegaver eller fødselsdagsgaver til veninden, der fortjener lidt ekstra godt, eller til svigermor på hendes fødselsdag. Prøv for eksempel at kombinere en håndcreme og håndsæbe, eller en kropsolie og en tørbørste. 

Sidst men ikke mindst skal din mand heller ikke gå glip af lækkerierne – der findes nemlig også en hel serie til mænd inden for Karmameju.