Bliv speditørelev, hvis du gerne vil have et job med gang i

Bliv speditørelev, hvis du gerne vil have et job med gang i

Hører du til en af dem, der godt kan lide, at der hele tiden sker noget, er det en god ide for dig, at du overvejer at blive speditørelev. Det er en uddannelse, hvor du kommer til at bruge rigtig meget af den som elev i en virksomhed, hvilket giver dig en god erfaring med, hvad du kan forvente af jobbet. 

Når du er speditørelev, skal du holde styr på, hvor forskellige former for last skal hen. Det mest almindelige i Danmark er, at du kommer til at arbejde med gods, der bliver transporteret af lastbiler. Der handler det altså om, at du får lagt en plan for, hvornår de forskellige typer af gods kan blive hentet, og hvornår det kan blive afleveret. 

Et af de firmaer, hvor du har mulighed for at blive speditørelev, er hos det store transportfirma Frode Laursen. Når du arbejder hos dem, hjælper du med at sørge for, at logistikken er i orden. Du bliver ansat i en afdeling med ansvar for Danmark, Skandinavien eller hele Europa. Dermed bliver du virkelig specialiseret indenfor dit område. 

Som du nok kan fornemme, er speditøruddannelsen altså en for dig, der gerne vil have masser af praktisk erfaring i forbindelse med din uddannelse. Er du en af dem, der godt kan lide at sidde meget på skolebænken, vil du ikke komme til det med denne uddannelse. Du har nogle kortere skoleforløb og bruger derefter rigtig meget tid ude i virksomheden. Det gør, at det på mange måder kommer til at føles som, at du har fået et rigtig job fra start af. 

Du kan tage en uddannelse til speditørelev, lige meget hvad din baggrund er. Har du en EUX, der er rettet mod kontor, kan du begynde med det samme. Har du en anden form for uddannelse, for eksempel en HF eller en STX, kan det være nødvendigt for dig at supplere.