Det vilde ved Menu lysestager

Det vilde ved Menu lysestager

Det er næsten ikke en underdrivelse at kalde Menu lysestager for et geometrisk vidunder, der skaber opsplitning i ens rumforståelse, men samtidig skaber ro og velvære at observere fra flere vinkler, som man beskuer den salige flamme fra stearinlyset danse sagte i den formfuldendte lysestage.

Hvis du nogensinde har set lysetager fra Menu eller ejer et eksemplar, der kunne være Optical eller POV-modellen, så ved du, hvad vi snakker om, men hvis ikke, så lad os da lige beskrive dem lidt nærmere for dig, så du får en fornemmelse for det geniale design.

Optical-modellen bærer et rammende navn, da der næsten er tale om en optisk illusion, når man ser på modellen. Som udgangspunkt tror man, afhængig af vinklen man kigger på den, at den enten svæver i luften eller burde falde sammen hvert sekund.

Designet udgøres af to geometriske figurer, der næsten er hinandens diametrale modsætninger, og man forundres over, hvad der i stand til at holde lysestagen opretstående, men samtidig mærker man en indre ro ved at se figurens funktionalitet kombineret med sit stilrene udseende.

Derudover findes der i Menu-serien de såkaldte POV-designs, der også bærer et perfekt navn, da POV kan stå for “point of view”, hvilket vil sige “beskuervinkel”, for ved disse forskellige designs handler det meget om, hvilken vinkel man ser lysestagen fra.

Mange andre brugsgenstande forandrer sig sjældent særligt meget i udseendet afhængig af, hvor man ser dem fra, men hvis man har en POV-lysestage, vil man opleve mange dimensions-forskelle.
POV-lysestagerne kan nemlig opleves som alt fra todimensionelle cirkler med et lys i midten til at være en tredimensionel figur, hvis man kigger på dem fra forskellige vinkler.

Desuden kan de fornemmes som at “springe ud” fra sin position, der for eksempel kunne være ved opsætning på væggen, eller man kan kombinere dem ved at sætte forskellige modeller ved siden af hinanden og opleve et bragende dimensionsmønster folde sig ud foran en.